Infoworld.dk – Whitepapers i verdensklasse

November 30th, 2009

Lang tid siden……..

Men det vil jeg rode bod på nu, med en lille introduktion til et nyt website som Computerworld har lanceret.

Infoworld.dk

Herinde kan man downloade viden omkring alt inden for it, blandt andet dette:

Whitepapers om hosting

Whitepapers om virtualisering

Whitepapers om sikkerhed på nettet

Der er whiepapers om hvad som helst, så har man noget man gerne vil vide noget om eller bare søge inspiration er infoworld.dk stedet.

Slut med reklame for denne gang…. ;-)

Henrik

Twitter – hvad skal man med det ?

October 21st, 2009

Der er mange der i disse dage tilmelder sig Twitter, bruger 10 min, logger af og kommer aldrig tilbage – og det er en skam.

Vi har set Facebook revolutionen og der er nu over 2 millioner danskere på Facebook. Facebook er nu ved at være så gammelt at det er in ikke at være der… Eller det er i hvertfald in at sige man ikke er der :)

Formålet med Facebook er åbenlyst – find gamle og nye venner og snag i deres liv. Det var det der var udgangspunktet da det ramte Danmark, det er dog ændret idag, hvor der bliver oprettet grupper og fansider, lavet diverse applikationer hvor man kan bl.a. kan have sin egen virtuelle gård med grise køer og får og sidst men ikke mindst kan firmaer få reklame budskaber ud til en meget skarp defineret målgruppe.

Man kan jo også få vist sine blogindlæg helt automatisk, som jeg jo så glimrende fik vist igår ;-)

Nu er det store spørgsmål så bare, hvad dælen skal man så bruge Twitter til? Og det er i sandhed et godt spørgsmål.

- Du kommunikerer med maks. 140 tegn pr tweet

- Du skal til at følge folk

- hvad skal man skrive om?

- skal man i det hele taget skrive noget?

finder man ikke svar på ovenstående vil Twitter i den grad virke fuldstændigt utilnærmelig. Hvad bruger jeg Twitter til?

Jeg er ikke på Twitter for at skrive ligegyldige indlæg om hvordan mit bad var, eller at jeg har en dårlig hårdag. Jeg bruger Twitter til at give mig information om ting der interesserer mig. Jeg følger 25 forskellige Twitter profiler, som for de flestes tilfælde giver mig uvurdelig viden indefor ting som interesserer mig. Det er webanalyse, online marketing, seo, kommunikation og cykling.

Jeg følger blandt andet Googles Head of webspam Matt Cutts, de danske søgemaskine eksperter Thomas Rosenstand og Mikkel Demib. Disse tweeter typisk flere gange om dagen, ikke alt vedrører søgemaskiner, men for det meste er det yderst relevant. Samtidig følger jeg så også Andy Schleck og Lance Armstrong, Andy tweeter sjældent, når han gør det er det som regel spændende, det kræver dog at man interesserer sig for cykling. Lance derimod tweeter mellem 20 og 30 gange om dagen, og her skal man have et lille filter på, for det er ikke alt der er interessant for mig. Han bruger selvsagt mange tweets som omhandler hans Livestrong projekt, men der kommer også mange tweets om cykling, han beskriver sin træning, tager masser af billeder, kommenterer på cykelresultater osv osv….

Skal man så være nørd for at synes Twitter er fantastisk… nej det skal man ikke… men man skal nok have en interesse for et eller andet for at synes det er interessant.

I løbet af en almindelig dag kommer der en del tweets, noget bliver læst med det samme, andet bliver gemt til senere brug. Hvordan holder man så styr på det?

Tweetdeck er svaret – et helt fantastisk lille stykke software som giver en notifikation når der er et nyt tweet. Det som gør Tweetdeck helt fantastisk er at man kan også kan kople sin Facebook profil på, så man også får et “lille bib” når der er opdateringer fra den front.

Det var lidt om min tilgang til Twitter og nu er der Champions league bold med Real Madrid og Milan så jeg er væk igen.

Henrik

Computerworld Shop – bøger om it – Twitter, SEO, Office, Google analytics

October 20th, 2009

Så har Computerworld fået sig en shop som sælger bøger om alt mellem himmel og jord, dog primært med fokus på it.

Jeg har nogle helt klare favoritter:

Google Analytics – Bogen om online resultatmåling

SEO – Grundbog i Google søgeoptimering

Twitter – massekommunikation på 140 tegn

Ud over disse tre “best-sellere” er der et vidt omfang af bøger som rammer alle målgrupper.

Har man brug for viden så tjek Computerworlds nye shop, der er helt sikkert noget som passer til det niveau man befinder sig på.

computerworld shop

Hvorfor bruger jeg så spalteplads på at skrive en reklame for et website….. Det gør jeg fordi jeg har været dybt involveret i projektet, og det har været super spændende.

Henrik


LinkedIn CV direkte på min blog og lidt om fodbold

October 16th, 2009

Tiden har ikke været der på det seneste til at skrive indlæg på bloggen. Jeg har egentlig haft en del at skrive om, men har ikke lige kunne gennemskue at få det ned på tryk. beklager (hvis der er overhovedet er nogen der læser med)

Jeg har lige siddet og rodet lidt for at komme ind i “gamet” igen, og fandt i den forbindelse et lille cool plugin til WordPress som gør at det CV jeg har på LinkedIn bliver vist direkte på bloggen. Det er altså meget cool.

Henrik rydahls CV fra LinkedIn

En af de andre ting jeg ville have givet lidt spalteplads var det danske fodboldlandshold og især dets tilhængere. Som mange jo ved kvalificerede vi os jo til VM i Sydafrika, som spilles i juni ’10. Det er jo i sig selv helt fantastisk at et dansk landshold er sikker på at blive nummer 1 i kvalifikationspuljen allerede inden den sidste kamp er spillet, det er aldrig sket før. Puljen har trods alt haft 3-4 mulige vindere – Danmark, Portugal (udtales IKKE Pordugal), Sverige og som outsider Ungarn.

Det som mit indlæg skulle handle om var hvordan man som fan bør opfører sig når man er på stadion og se de her til tider meget medrivende kampe. Jeg startede en dialog (her ville der være super cool at kunne linke direkte til dialogen fra Facebook, men det kan man ikke) med Brian på Facebook, som jeg ikke fik afsluttet fordi planen var at ryge til tasterne herhjemme. For vi er ikke enige, og dog.

Denns rommedahl var midtpunktet for diskutionen og her er lidt dybdeborende journalistik fra eb.dk om Dennis Rommedahl

Rommedahl får boblebad for at melde afbud

Jeg mener ikke at man som fan kan tillade sig at buhe af egne spillere mens de spiller. Jeg forstår godt frustrationen, de har jo immervæk betalt 400 kroner for at se kampen på stadion. Men hvor går grænsen ?

Bør man ikke vente til kampen er slut med at håne, buhe og hvad man ellers kan finde på? Eller er tesen at de tjener så mange millioner at det må de bare leve med, og det må de måske.

Jeg synes dog at kigger man på kampen mod Ungarn i onsdags, hvor Rommedahl blev buhet fra banen, mener jeg at man vælger den forkerte løsning.

Eksempel fra den virkelige verden: Man har haft en uheldig dag hvor man har lavet nogle brølere, fx væltet et glas varm kaffe ned i skødet på chefen….. 3 gange…. smadret en rude i en dør med hånden fordi man missede dørhåndtaget osv osv… Hvad skal der til for at man bliver lidt positivt stemt og undgår at gøre det igen ??

mulighed 1: alle råber buhhhhhh, se nu vælter han sikkert også det der glas, og se, mon ikke han smadre et eller andet… du er dårlig, din balance stinker og så lugter også lidt af tis… buhhhh buhhhhh.

Mulighed 2: Folk sige nu kommer han med sit glas.. jeg tror sgu at han formår at sætte uden der sker noget… KOM SÅÅÅÅ, DU KAN GODT… YEAHHHH.

Overført direkte tror jeg at Rommedahl ville lykkedes med mere hvis tilskurene blev ved med at støtte, synge, hoppe osv osv.

I bund og grund er min holdning at man ikke må/kan kalde sig fan hvis ikke man støtter i medgang og modgang, og enda mest i modgang. Og i øvrigt så holdt tilskurene op med at sige noget allerede efter 5 min i onsdags… men det er vel en helt anden snak :-)

Det blev lidt en blanding, undskyld. Jeg håber at jeg kan få skrevet lidt mere herinde end det er blevet til på det sidste.

Henrik

Lead generering, SEO, konverteringsoptimering, Adsense og Adwords

September 17th, 2009

Overskriften er en direkte kopi af min liste over ting som jeg skal besæftige mig med i næste uge.

Nogle ville måske sige prosit, andre vil undre sig over hvad døvlen han nu vrøvlede om eller måske bare tænke “boooring”

Heldigvis synes jeg ikke det kan blive meget bedre !

Jeg bliver jævnligt spurgt om hvad jeg egentlig laver, af tidligere skole kammerater, tidligere kollegaer og ikke mindst venner og familie.

Nu kommer forklaringen, og jeg skal prøve at fatte mig i korthed.

Forestil jer at i kommer ind på et website fordi i skal købe noget som de udbyder. for nemhedens skyld siger vi at der sælges film og du er ude efter en film. Heldigvis  har du ramt rigtigt, den butik du er landet på, er du kommet ind på via en søgning på google.

Du har søgt på “Mænd der hader kvinder på blueray” og du klikkede på det første resultat, som er et website der rent faktisk sælger denne film på Blueray, den side du bliver sendt hen til når du klikker i Google er den side hvorpå du har mulighed for at klikke på “køb film”, altså den optimale landingside.

Det betyder at der på dette website er udført SEO (søgemaskine optimering) på lige præcis den søgning “Mænd der hader kvinder på Blueray”.  Ser man det fra kundes synspunkt kan det jo i princippet være lige meget hvad butikken hedder, bare den har det der efterspørges. Set fra websitets synspunkt er det altafgørende at ligge i toppen, da kundens besøg kun var sket grundet placeringen i Googels søgeresultat.

Hvad skal der så til for at ligge øverst, ja det er en helt anden historie, hvor der læres nyt hver dag.

Fortsætter vi historien hvor vi slap, sker der nu det at kunden ikke kan finde ud hvad han skal gøre for at købe den film. Der ledes efter noget hvor der kan klikkes videre, og det findes på siden men kunden kan ikke finde det. Endelig finder han knappen og klikker, og filmen bliver lagt i indkøbskurven, så langt så godt. Næsten.

Nu vil kunden gerne betale men kan ikke finde ud af hvilke kort han kan betale med, han er også i tvivl om hvad fragten er, og sidst men ikke mindst, kan han ikke finde ud af hvordan han kommer videre.

Her kan der ske tre ting.

1. Lykkens gudinde tilsmiler sitet og kunden har efter lang tids søgen fundet ud af at få købt sin film.

2. Kunden bliver irreteret og lukker vinduet, og dropper at købe sin film.

3. Kunden klikker tilbage til Googles søgeresultat og vælger en anden butik.

To af disse ting gør at der mistes et salg (konvertering). Hvis der arbejdes med konverteringsoptimering betyder det i alt sin enkelthed at have websider som “opfordrer” folk til at gøre det man gerne vil have dem til. I det her tilfælde at købe en film. Det betyder at der testes og testes, for at se hvor det går galt.

webanalyseværktøjer er en gave til sådan en som mig. Her kan jeg se hvor mange besøg der er på sitet og hvor mange der konverterer. Jeg har mulighed for at se fra hvilken side de forlader sitet, om de kommer igen osv osv. Tager man ovenstående eksempel, ville man med alt sandsynlighed kunne se en meget stor del af ens besøgende forlade siden der hvor man skal lægge varen i kurven. Så laves der ændringer på den side, der prøves forskellige ting af og man finder forhåbentlig en opsætning af ens site der fungere bedre.

Det blev lidt langt of ikke mindst rodet og jeg er kun halvvejs. Fortsættelse følger en anden dag.

I øvrigt har jeg delt rigtig mange SEO tanker med Henrik Bondtofte, og det har virkelig været indspirerende

Henrik

Caroline Wozniacki

September 13th, 2009

Puha.

Jeg har hele tiden vidst at Caroline nok skulle komme i en Grand Slam finale på et eller andet tidspunkt. At det allerede skulle være nu, tjo, det har vel egentlig ligget lidt kortene.

De tre turneringer hun spiller før US Open er, efter min vurdering, meget vigtige og er uden tvivl det der har gjort hende så stærk. Caroline taber to første runde kampe og vinder så den sidste turnering inden US Open. Jeg tror at hun, ved at ryge ud så hurtigt, fik øjnene op for at hun rent faktisk kan tabe de nemme kampe, og det har givet de 5% ekstra koncentration i alle kampe der gør at hun nu står i en finale.

Nu skal hun så møde Kim Clijsters sometimes i nat. Kim Clijsters har ikke spillet tennis i to år. Hun er med på et wildcard og er useedet. Alt taler for at Caroline vinder den kamp.

Så min opfordring er at gå ud at sætte nogle penge på en sejr til Caroline. I min lille “dansksnæversynedeverden” river hun den 7 år ældre Kim Clijsters rundt på Flushing Meadows i en sådan grad at det kunne minde om en walkover.

Go Caroline !

Henrik

Elektronikløs og fortabt

September 10th, 2009

Så skete det uundgåelige…Indbrud.

Igår kl. 14.45 ringer min far og siger til mig at vi har haft indbrud og de har taget rigtig meget. Døren til vores terrasse har de flækket træet på og bøjet beslagne og kommet ind den vej.

Der er ikke et rum der er gået fri, dog har de ikke umiddelbart taget noget fra pigernes værelser.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvad der går igennem hovedet på folk som vælger at gå ind i et hus og tage så godt som alt med en værdi. De har været proffesionelle, ingen tvivl om det. Der er heller ingen tvivl om at de er blevet forstyrret.

Alt elektronik er væk, bortset fra en arbejdsbærbar hvor de så alligevel har vlagt at tage strømforsyningen… but why. højttalerne er ligeså fint blevet skruet ned af væggen, og de har pænt og nydeligt afmonteret div. kabelbakker for at tage kablerne. intet er smadret. Min arbejdscomputer kunne de ikke bruge, men de kunne godt bruge min brugte deodorant og vores bestik….man må undres.

De har siddet og sorteret i Kamilla smykker, for kun at tage det som de kunne bruge deriblandt vores forlovelses ringe med indgravering samt en Kamillas mors guldhalskæder. Så hvis nogen vil sælge nogle flotte guldringe, der står Henrik og Kamilla i, må i gerne lige sige til :-)

Som sagt har de ikke ødelagt noget, så det drejere sig bare om at få købt tingene ind igen, kunne dog godt undværre det besvær.

Hvis nogen kan komme med en eller anden forklaring på hvilke mennesker det er som tager andres ting, vil jeg gerne vide det. Julie har defineret hvem det er:

“de er pisse tarvelige, for man må jo ikke sige dum”

Henrik

Hvor er de virkelige talenter?

September 7th, 2009

Jeg er harm, skuffet og rystet……….og på samme tid fysisk og psykisk i chok!

Jeg sad sammen med min familie og så optagelsen af Talent 2009 fra i fredags i den forventning om at skulle se nogle tosser, med en eller anden tåbeligt ting de skulle vise.  Lad mig lige slå fast hvad jeg mener om disse talent shows. Jeg ser dem, griner (håner) og glemmer alt om dem. Jeg har ikke meget tilovers for disse folk som higer efter den nemme vej til succes.

Alligevel kan det i ny og næ forsvares at stille op. Når en af verdens bedste til at køre på ethjulet stiller op, er det jo i virkeligheden lige så meget for anerkendelsen af en sport som ikke er specielt udbredt, samtidig med at han kan få nogle jobs der gør at han kan leve af det. Så kan man argumentere for at alle kan blive gode til at køre på ethjulet, hvis bare de træner længe nok, måske… I det er tilfælde tror jeg det ikke.

Sådan en som ham skal da have lov til at gå videre da det sgu er et talent, om det så er interessant hos den brede masse skal jeg ikke udtale mig om.

Når men jeg sidder her sammen med mine to tøser og griner lidt af de der tosser, lige indtil det her sker:

Talent 2009 dyrelyde

Hvad faen er det der sker… er det en 14 årig pige der står og siger som en falk… WTF

Da hun så går videre til liveshowsne ryger jeg direkte i gulvet…. og må konstatere at det ikke er dem søger sine “five minutes of fame” der er nogle tosser, men derimod dommerne.

Som udgangspunkt er alle deltagere i de shows en være omgang medieludere, men må dog anerkende at der er nogle der har en flig af talent. Hvem må stå usagt, men kaster alligevel et par håndtegn mod Metal Fate. Hun kan ikke synge, men knægten til højre på spaden er sgu i fin form.

Metal Fate

Henrik

Hvad skete der lige der ?

August 31st, 2009

Jeg troede jo at det var det syvende indlæg der ville være det sværeste at få skrevet…. Tydeligvis ikke !

11….. 11….. 11…

Hvem havde troet det?

Masser af arbejde og sygdom har fået mig, meget mod min vilje, til at holde en pause fra min blog, nu er jeg tilbage….

….. håber jeg :-)

Henrik

Den hemmelige kanal – The sequel

August 16th, 2009

Jeg er på ingen måde sur – Jeg er skuffet!

jeg sætter lige et scenarie op:

3 mænd (opdigtede: Tosse, Knaldperle, Båtnakke)
1 kontor
Dyr rødvin ad libitum
Aften

Tosse, Knaldperle og Båtnakke mødes jævnligt for at diskutere nye muligheder og om hvordan der kan tjenes flest penge, og det er da også det der er på agendaen denne aften. Under normale omstændigheder foregår det i fuldstændig ædruelig tilstand, møderne kan dog undertiden godt afsluttes med en halv våd aften i byen. Denne aften er anderledes; De mødes kl 20 på Knaldperlens kontor hvor han disker op med sponsor betalt verdensklasse rødvin, og i løbet af den første times tid sker der ikke nogen banebrydende – men så…..

Båtnakke har været en tur på det lille hus for at lave en aflevering af de store, da han træder ind på kontoret, som i øvrigt er fyldt med cigarrøg, siger han:

“Der mangler sgu da en TV kanal som kunder sender fodbold” De andre kigger mærkeligt på hinanden og begynder at grine. Båtnakke siger igen “Prøv lige at høre, jeg har sgu da tænkt over det. Det er ikke bare en åndsvag tanke, prøv lige at hør mig færdig” (de andre griner i øvrigt stadig og havde der været et kamera der havde optaget, ville man kunne se i superslow at Tosse sprutter rødvin ud af næsen)

“Vi finder den bedste sportsvært (det er så åbenbart Peter Møller), vælger den bedste kamp fra SAS-ligaen hver uge samt noget Champions League, krydrer med en masse fuldstændige ligegyldige serier. Dermed har vi den skarpeste kanal i Danmark…..I øvrigt skal den da hedde Canal 9″

Ja, resten er vel historie… For det kan vel aldrig blive vedtaget af ædru, normale mennesker at der skal laves en sådan kanal.

Tilbage midt i halvfemserne sometime lavede DR1 jo som bekendt DR2, hvor joken gik på, at det var den første kanal der havde det samlede seertal indbygget i navnet… Jeg har en teori om at det lidt er det samme med Canal9.

artikel fra børsen

artikel fra journalisten

artikel fra spn

Det var bare lige et surt opstød, da det idag gik ud over Brøndby-Randers.

ØV

Henrik