Meningen med dette tag var at alle os der havde problemer med dublicate content, blot kunne implementere dette tag, og så var alle dublicate content problemer løst.
Et af de sites jeg arbejder med, har store dublicate content problemer grundet vores meget detaljeret statistik målinger. det betyder at vi har samme indhold liggende på op til ti forskellige urls. Vi havde kontakt med en af danmarks bedste SEO folk Thomas Rosenstand, som meget hurtigt meldte tilbage at det problem vi havde mestendels bundede i dublicate content.
Ingen tivivl om at den bedste løsning er at bygge sit site op så man undgår dublicate content, men da vores system og site er voldsomt komplekst, ville det være en opgave som ville tage vores udvikler team, så lang tid at formålet var forsvundet. Så da Google samtidig introducerede et tag (canonical tag) var vi jo lykkelige, vi ville få løst vores udfordring på en enkelt time.
Det så faktisk ud til at det virkede.
Nu er Mikkel DeMib så ude og fortælle at man ikke kan bruge canonical tagget til at omgå dublicate content. Det virker simpelthen ikke. Her tænkte jeg at han bare skulle brokke sig, fordi han partout skulle have en anden mening end Google, men når jeg laver nogle forskellige søgninger kan jeg også konstatere at det i hvertfald ikke virker hver gang. Det har fuldstændig sit eget liv. Nogle gange virker det, andre gang virker det ikke. Det gør dog noget bare ikke nødvendigvis det rigtige. Jeg har ved flere søgninger konstateret at den url der indekseret ikke er den vi har bedt om, men derimod vores mobil site, og det er i den grad ikke særligt hensigtsmæssigt.
Hva gør vi så? Mon ikke vores udviklerer må en tur i tænkeboks, så vi kan få lavet vores system , så det ikke genererer dublicate content. Det tror jeg.
Henrik