Tiden har ikke været der på det seneste til at skrive indlæg på bloggen. Jeg har egentlig haft en del at skrive om, men har ikke lige kunne gennemskue at få det ned på tryk. beklager (hvis der er overhovedet er nogen der læser med)
Jeg har lige siddet og rodet lidt for at komme ind i “gamet” igen, og fandt i den forbindelse et lille cool plugin til WordPress som gør at det CV jeg har på LinkedIn bliver vist direkte på bloggen. Det er altså meget cool.
Henrik rydahls CV fra LinkedIn
En af de andre ting jeg ville have givet lidt spalteplads var det danske fodboldlandshold og især dets tilhængere. Som mange jo ved kvalificerede vi os jo til VM i Sydafrika, som spilles i juni ’10. Det er jo i sig selv helt fantastisk at et dansk landshold er sikker på at blive nummer 1 i kvalifikationspuljen allerede inden den sidste kamp er spillet, det er aldrig sket før. Puljen har trods alt haft 3-4 mulige vindere – Danmark, Portugal (udtales IKKE Pordugal), Sverige og som outsider Ungarn.
Det som mit indlæg skulle handle om var hvordan man som fan bør opfører sig når man er på stadion og se de her til tider meget medrivende kampe. Jeg startede en dialog (her ville der være super cool at kunne linke direkte til dialogen fra Facebook, men det kan man ikke) med Brian på Facebook, som jeg ikke fik afsluttet fordi planen var at ryge til tasterne herhjemme. For vi er ikke enige, og dog.
Denns rommedahl var midtpunktet for diskutionen og her er lidt dybdeborende journalistik fra eb.dk om Dennis Rommedahl
Rommedahl får boblebad for at melde afbud
Jeg mener ikke at man som fan kan tillade sig at buhe af egne spillere mens de spiller. Jeg forstår godt frustrationen, de har jo immervæk betalt 400 kroner for at se kampen på stadion. Men hvor går grænsen ?
Bør man ikke vente til kampen er slut med at håne, buhe og hvad man ellers kan finde på? Eller er tesen at de tjener så mange millioner at det må de bare leve med, og det må de måske.
Jeg synes dog at kigger man på kampen mod Ungarn i onsdags, hvor Rommedahl blev buhet fra banen, mener jeg at man vælger den forkerte løsning.
Eksempel fra den virkelige verden: Man har haft en uheldig dag hvor man har lavet nogle brølere, fx væltet et glas varm kaffe ned i skødet på chefen….. 3 gange…. smadret en rude i en dør med hånden fordi man missede dørhåndtaget osv osv… Hvad skal der til for at man bliver lidt positivt stemt og undgår at gøre det igen ??
mulighed 1: alle råber buhhhhhh, se nu vælter han sikkert også det der glas, og se, mon ikke han smadre et eller andet… du er dårlig, din balance stinker og så lugter også lidt af tis… buhhhh buhhhhh.
Mulighed 2: Folk sige nu kommer han med sit glas.. jeg tror sgu at han formår at sætte uden der sker noget… KOM SÅÅÅÅ, DU KAN GODT… YEAHHHH.
Overført direkte tror jeg at Rommedahl ville lykkedes med mere hvis tilskurene blev ved med at støtte, synge, hoppe osv osv.
I bund og grund er min holdning at man ikke må/kan kalde sig fan hvis ikke man støtter i medgang og modgang, og enda mest i modgang. Og i øvrigt så holdt tilskurene op med at sige noget allerede efter 5 min i onsdags… men det er vel en helt anden snak 
Det blev lidt en blanding, undskyld. Jeg håber at jeg kan få skrevet lidt mere herinde end det er blevet til på det sidste.
Henrik