Igår var en fantastisk dag !
Jeg havde aftalt at skulle cykle til og fra arbejde med en af mine kollegaer, Lars. Når han cykler på job er det med ca. 30 i snit, når jeg cykler på job er det med ca. 21 i snit…….. Jeg vidste at det ville blive mega hårdt, og havde egentlig forventet at han på et tidspunkt bare ville køre, fordi at det gik for langsomt.
Men det gjorde han ikke, TAK!
Der er ca. 12k til IDG når man cykler derud, så det blev lige til 24k dermed er dagens motion klaret. Mit problem når jeg cykler er at jeg er for tyk (ligesom i alt anden form for sport). Lige så snart at det går en smule opad, dør mine ben og mine lunger render ind i problemer, går det derimod ligeud, kan jeg uden problemer holde en fart på 27-28. Selvom at jeg jo selvfølgelig kommer i bedre og bedre form, jo mere jeg cykler, så vil jeg, så længe jeg vejer som en mindre elefant havde problemer opad. Surt.
Fordelen ved at cykle sammen med en som er bedre, er at man presser sig selv noget mere end hvis man er alene. Selvom jeg altid har været rimelig træt i benene når jeg er kommet hjem efter en god cykeltur, var det intet i mod hvad jeg var igår. Fantastisk. Jeg kørte typisk i et eller to gear højere end normalt når der er en bakke, og det er vejen frem. Kun ved at presse sig selv, vil min udholdenhed på bakkerne blive bedre.
En anden måde hvorpå jeg kunne mærke at jeg havde givet mere end normalt, var da vi sad på terrassen og nød det gode vejr sammen med nr. 49. Fuldstændig ud af det blå, sætter der sig en krampe i det højre baglår. AV. Det tog mig næsten en halvtime at slippe af med den, så selvom det gjorde rimelig ondt, var det en eller anden form for tilfredsstillelse at mærke sin krop reagere.
Tak til Lars fordi du ventede på mig, både ud og hjem!
Henrik
